Diger og højvandsmure

Vi vil ikke bygge højvandsmure og plantekummer på nordsiden af havnen, eller forhøje diget på Sydstranden.

Der var mange meninger om løsningerne syd og nord for slusen, og mange havde svært ved en oversvømmelsestrussel, som måske først er aktuel om 30 år.

Kommer vandstanden over + 1,8 m, så løber vandet udenom slusen, og ind i byens huse. Det er jo ikke så godt, men det er forholdsvis let at undgå. Der er mange forskellige muligheder og de er alle hurtige at realisere, formentlig nogle få måneder.

Derfor er vi ikke så bekymrede over at undlade diger og højvandsmurene i første omgang. De kan hurtigt laves og de er forholdsvis billige, 6 mio. kr. mod slusens 40 mio. kr. Slusen tager formentlig 3 år at bygge, så vi har god tid til at finde den rigtige løsning til diger og højvandsmure.

Det kan også være, at der er udviklet nye løsninger, som i højere grad kan bevare det unikke miljø på Sydstranden.

Endelig kan generalforsamlingen beslutte at digerne og højvandsmurene skal inkluderes fra starten, det må tiden vise.