Donation fra Realdania

FAKTA: Det forrige sluseprojekt fik 14,5 mio. kr. i en donation fra Realdania. Det er et virkelig flot tilskud, og det svarede til halvdelen af prisen for selve slusen.

Donationen blev givet, fordi selve slusen er en ny type, som mange andre byer i samme situation som Kerteminde også kan få glæde af. For at få nogle erfaringer, støttede Realdania sluseprojektet i Kerteminde med halvdelen af udgiften til selve slusen.


Vi håber på at få et tilsvarende donation, men det er ikke givet, og det afhænger i høj grad af, om vi stadig er de første til at bygge den type sluse.

Realdania har indgået et samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet, hvor kommuner kan søge støtte til pilotprojekter. Der gives støtte til op mod 10 pilotprojekter, og Kerteminde er ikke engang på listen over de 14 mest udsatte områder i Danmark.

Derfor tror vi, at donationen fra Realdania kan generhverves, men vi skal ikke vente for længe, for så har andre byer fået pengene.

Herunder har vi vist, hvordan udviklingen kan blive i donationen fra Realdania. Bemærk, at bidraget fra de øvrige grupper øges i takt med, at donationen fra Realdania forsvinder.