Hvem kommer først, staten eller stormfloden?

Vejret bliver mere ekstremt, og det er på grund af vores fælles udledning af CO2. Men hvorfor er det så ikke også os alle, som skal betale for f.eks en stormflodssikring af Kerteminde? Ja, det er der en del politikere, som diskuterer for tiden, og det er også en meget vigtig diskussion, som vi følger meget tæt.

Men vi tror ikke på, at der kommer en national løsning, før den næste stormflod. Og det er formentlig billigere og nemmere at betale til slusen, fremfor at lade vandet komme og forsikringen betale. Allerede ved første stormflod.

Og selvom der tales meget om nogle statslige bidrag til stormflodssikring, så vil staten næppe betale mere end 5-15 % i tilskud. Derfor vil der stadig være en betydelig del, som skal betales af ejerne, af de værdier der beskyttes.

Og slusen i Kerteminde nok ikke være det første projekt, som bliver begunstiget. Kystdirektoratet har netop udgivet en oversigt over de 14 mest udsatte områder, og Kerteminde er ikke i blandt.

Det betyder formentlig, at selv når staten vælger at bidrage til stormflodssikring, så vil Kerteminde skulle vente på andre, mere trængende projekter. Og så tror vi, at vandet allerede har været højt flere gange i Kerteminde, og det koster hver gang.

Derfor venter vi ikke på staten, men laver et folkeligt projekt, som kan redde os fra oversvømmelserne. Og hvis det undervejs viser sig, at vi tager fejl, så ændrer vi naturligvis holdning, og venter. Men de første mange år, tror vi ikke på, at der kommer hjælp udefra.

Og vi tror heller ikke på, at vandet venter så længe. Derfor er det nødvendigt med en sluse nu.