Alternativer til Folkeslusen

Der er alternativer til Folkeslusen, men de er formentlig alle ringere. Ingen ved, hvad der sker i fremtiden, men hvis det ikke lykkes at samle opbakning til Folkeslusen, så kan det nedenstående scenarie nemt blive en realitet.

1. Hvis initiativet om Folkeslusen ikke fører til en sluse i Kerteminde, så går der nok en del år, inden der kommer et nyt initiativ. For hvad skulle blive så meget bedre, at folkestemningen pludselig vil vende?

Nej, det mest sandsynlige er, at der ikke vil ske noget de første mange år

2. Den støtte som Realdania har bevilget til det forrige sluseprojekt, vil forsvinde andre steder hen. Der er masser af områder, der gerne vil have støtte, hvis Kerteminde ikke vil. Se evt. Donation fra Realdania.

Vi tror helt klart på, at støtten fra Realdania kan genvindes. Det er mange penge vi taler om, for det forrige projekt fik 14,5 mio. kr. og det var ca. en tredjedel af projektsummen. Så mange penge vil vi formentlig aldrig få i støtte fra staten. Projektet i Jyllinge Nordmark har et budget på 47 mio. kr., og de har fået 6,85 mio. kr.

Det er under halvdelen af støtten fra Realdania, så hvorfor vente og betale mere?

3. Kerteminde Kommune vil på et tidspunkt være nødt til at beskytte byen og infrastrukturen mod stormflod. Når det sker, så vil det nok igen være med en partdelingsmodel, og så bliver det måske igen en privat forening, der skal opføre og drifte slusen.

Vi ved selvfølgelig ikke, om det ender sådan, men hvorfor løbe risikoen?

4. Den enkelte skal betale ca. 50% mere, hvis der ikke kommer støtte til et nyt projekt. Hvis staten støtter med den samme som i Jyllinge Nordmark, så bliver det måske “kun” 25% dyrere. Men det er jo ikke sikkert, at staten eller andre vil støtte.

Vi ved med stor sandsynlighed, at Realdania vil støtte slusen i Kerteminde lige nu, så hvorfor ikke slå til, mens støtten er der?

5. Hvis vi venter på, at Kerteminde Kommune laver et nyt projekt, så har der i mellemtiden måske været en, tre eller ti? stormfloder, og de koster rigtig mange penge og ærgelser hver gang.

Selvrisikoen for bygning og indbo er min. 10.000 kr. for helårsbeboelse og min. 15.000 kr. for sommerhuse. Og det er HVER gang, der er skader efter en stormflod. Så rigtig mange vil have betalt selvrisiko flere gange, inden de så OGSÅ skal betale for en sluse, som i mellemtiden er blevet DYRERE.

Hvorfor er det så, at vi ikke bygger Folkeslusen hurtigst muligt?

6. Ejere af ejendomme over kote + 1,8 m vil måske tænke, at det ikke rigtig berører dem, før om mange år. Og det kan godt være, at det er rigtigt, men måske har de en kælder eller en have, som kan blive oversvømmet og ødelagt.

Og infrastukturen bliver stadig afbrudt, så de kan miste strøm, telefoni, antenne og vand i en periode. Det kan også medføre højere priser, hvis forsyningsselskaberne får store udgifter på skader efter stormfloder.

Det kan også være, at de IKKE er i sikkerhed, fordi vejret bliver mere og mere uforudsigeligt. Og så er de ligeså dårligt stillede, og det bliver også ekstra dyrt for dem, fordi de så også skal betale selvrisiko. Og uanset hvad, så skal de stadig være med til at betale en højere pris for en anden sluse, end hvis vi bygger Folkeslusen nu.

Så heller ikke de, kan være interesserede i at vente.

Frygt eller fornuft
Vi ved godt, at det måske virker som om, at vi vil forsøge at skabe frygt, for at få støtte på den baggrund. Men det er faktisk lige omvendt. Vi vil gerne have støtte, fordi det er det eneste fornuftige. Og hvis nogen kan sandsynliggøre, at vi tager fejl, så ændrer vi selvfølgelig standpunkt.

Men indtil da, så vil vi påstå, at Folkeslusen det eneste fornuftige valg – og at der ikke er andre, bedre alternativer.