Bedste og mest fornuftige

Det kan måske opfattes som en lidt overmodig påstand, men vi mener faktisk at have nogle gode argumenter, både på kort og på lang sigt.

Bedste
To uafhængige og velrenommerede ingeniørfirmaer har anbefalet, at Kerteminde og omegn bliver beskyttet mod stormflod, ved at opføre tre sluseklapper i havneindløbet. Sluseklapperne sænkes ned på havbunden, når de ikke er i brug, og de er derfor helt usynlige under normale forhold.

Der findes ikke nogen mere elegant løsning, når vandgennemstrømningen til fjorden og noret skal bevares. Og alle kendte alternativer, vil være synlige, også når der ikke er stormflod. Derfor påstår vi, at denne løsning er den bedste.

Mest fornuftige
Der kan måske laves en anden sluse, som er billigere, men hvis vi tager udgangspunkt i rådgivernes forslag, så bliver det aldrig mere fornuftigt end nu. Der er to overordnede årsager til, at det ikke bliver mere fornuftigt senere.

  1. En eventuel statsstøtte vil formentlig ikke overgå bidraget fra Realdania.
  2. Den næste stormflod vil formentlig, efter vores beregninger, være dyrere for den enkelte, end at bidrage til Folkeslusen.

Argument 1. Stormflodsprojektet i Jyllinge Normark har som et af de første 4 projekter fået statsstøtte. De har fået knap 15%, og det er faktisk under halvdelen, af den støtte det forrige projekt i Kerteminde fik fra Realdania. Støtten fra Realdania blev bl.a. givet, for at få erfaringer med sluseklapperne, og derfor er det vigtigt, at Kerteminde kommer først, ellers kan vi ikke regne med støtte.

Kerteminde er ikke et at de 14 mest udsatte områder, som Kystdirektoratet har udpeget for nyligt. Derfor vil staten formentlig støtte andre projekter først, og så kommer vi ikke først med bygning af sluseklapper, og dermed forsvinder støtten fra Realdania formentlig.

Vi kan måske få støtte fra Realdania NU, og undgå kommende stormflodsoversvømmelser, eller vi kan vente på, at staten måske giver en støtte, som sandsynligvis er lavere. Så hvorfor er det, at vi skal vente?

Læs eventuelt også: Hvem kommer først, staten eller stormfloden?

Argument 2. En stormflod kan være kostbar for den enkelte, og alene risikoen for en stormflod kan have en økonomisk betydning. Der er rigtig mange årsager til, at en stormflod kan blive dyrere, end at støtte Folkeslusen:

2a. Er det overhovedet en stormflod?
2b. Selvrisiko og forsikringsdækning
2c. Det koster en oversvømmelse
2d. Egen stormflodsbeskyttelse
2e. Salgspris og liggetid

2a. De lavest beliggende huse oplevede i januar to oversvømmelser, som Stormrådet ikke erklærede som stormfloder. Det betyder, at deres forsikring ikke dækker, og de må selv betale alle udgifter. Man kan godt forestille sig, at grænsen for stormflod ændrer sig, hvis vi får hyppigere og kraftigere stormfloder i fremtiden.

2.b. Hvis du er ejer af en ejendom, som er i fare for at blive oversvømmet i en stormflod, så er der nok nogle økonomiske nøgletal, som kunne være interessante at kende. For det er nemlig ikke gratis, når en ejendom bliver oversvømmet. Heller ikke selvom man har en forsikring, og der bliver erklæret stormflod.

Den nye Stormflodslov indeholder blandt andet nye grænser for selvrisiko ved erstatninger for stormflodsskader. For bygninger til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 %, dog minimum 5.000 kr. og maks. 30.000 kr. For fritids- og sommerboliger er selvrisikoen 10 %, dog minimum 10.000 kr. og maksimalt 50.000 kr. Erhvervsejendomme har en selvrisiko på 14 %, dog minimum 14.000 kr., og der er intet loft.

Dertil kommer, at der for alle ejendomstyper, er en lignende selvrisiko for løsøre (møbler, inventar, varelagre osv.), så selvrisikoen skal i mange tilfælde ganges med to. Og det er under den forudsætning, at der erklæres stormflod, for ellers er der ingen erstatning overhovedet.

Forsikringen vurderer alderen på det skadede indbo/inventar, og så du får måske ikke den pris, du selv synes er rimelig. Indbo/inventar i kældre dækkes kun, hvis kælderen er godkendt til beboelse. Men kælderen bliver stadig oversvømmet og den er formentlig heller ikke tom, så den skal ryddes, rengøres, tørres og måske males.

Og selvom forsikringen betaler, så går der sikkert mindst et par måneder, inden skaderne er udbedret. HVER gang.

2c. Ved stormfloderne i 2006, 2007 og 2013 blev der udbetalt de nedenstående erstatninger (eksl. selvrisiko). Der findes ingen opgørelse over selvrisikoen, men den gennemsnitlige selvrisiko er beregnet for et hus med skadet inventar (min. 13.000 for hus og min. 10.000 for inventar før 2018).

ErstatningerAntalBeløbGns. selvrisiko
20139517,1 mio. kr.26.897 kr.
2007634,3 mio. kr.23.000 kr.
200650854,8 mio. kr.23.000 kr

Du betaler kun til slusen EN gang, men selvrisiko HVER gang der er stormflod, HVIS forsikringen overhovedet dækker.

2d. Det er formentlig meget dyrere, at lave sin egen stormflodsbeskyttelse. De lavest beliggende huse i kote +1,4 m skal have en vandtæt barriere op i 1,1 m og et hus i kote +1,8 m skal have en barriere i 70 cm højde, for at beskytte tilstrækkeligt. Forskønner det og er det effektivt? Skal det sættes op hver gang og kræver det opbevaring? Og hvis noget skal sættes op, hvad så når vejret er dårligt, eller man ikke er hjemme?

Dertil kommer udgifter til at montere højvandslukke på alle kloakker og afløb, så vandet ikke kommer ind ad den vej.

Det koster hurtigt 40-100.000 kr. at stormflodssikre en bygning, og det er sjældent en forskønnelse. Derudover er der ofte skotter, sandsække eller andet, som skal opbevares og monteres inden stormfloden. Og hvad, hvis man er bortrejst?

I forhold til, hvad det koster at stormflodssikre en bygning, så er udgiften til en sluse yderst beskeden, og man har ikke alt bøvlet. Og hvis kommunen senere beslutter sig for at gennemføre et stormflodsprojekt, så er pengene til sikring af egen bygning spildt.

2e. Hvis du ikke selv tror på, at der kommer stormflod, så tænk på, at køberne måske har en anden opfattelse. Det kan være meget sværere at sælge ejendomme, som ligger i risiko for at blive oversvømmet. Bidraget til slusen er formentlig meget mindre, end det tab der må indkasseres ved et salg.

Og sandsynligvis bliver liggetiden længere, fordi der er færre købere til en ubeskyttet ejendom. Det kan også give et tab.

Læs evt. Huskøbere er mere nervøse for et hus ved vandet

Derfor er Folkeslusen bedre og mere fornuftig
Der skal altså formentlig kun én oversvømmelse til, før den fælles stormflodssikring er meget billigere, end alternativerne. Og så slipper man for ulejligheden og den tid der går, før alt er genetableret. Alene derfor, burde alle ejere af truede ejendomme være parate til at afgive en betydelig tilkendegivelse om bidrag.

Hvis Kerteminde Kommune låner pengene til projektet, med en afbetalingshorisont på 25 år, så er de månedlige afdrag (uden renter) anslået til:

Tilkendegivelse Mdl. afdrag, u. renter
10.000 kr. 34 kr.
25.000 kr. 84 kr.
50.000 kr. 167 kr.
100.000 kr. 335 kr.