Sikkerhed kontra ængstelighed

Det er nok muligt, at man skal have oplevet en stormflod, før man kan forestille sig den afmagt og frustration man føler. Vandet er ubarmhjertigt og det trænger ind alle vegne.

Man gør alt, hvad man kan, men kampen kan ikke vindes.

Det der var ens hjem og faste base, bliver forvandlet til en losseplads og byggeplads. Mange af de dejlige ting man havde, bliver vandskadet og næste station er pludselig lossepladsen. Det gælder også arvestykker og andre ting med affektionsværdi.

Når vandet har trukket sig tilbage, så kommer affugterne og de store ko-ben, som skal sørge for, at alt fugten kan tørres ud. Nogle uger senere kommer håndværkerne, hvis de har tid. For der er pludselig mange, som har brug for hjælp.

Senere kommer forsikringen, og det er slet ikke sikkert, at de har samme syn på værdien af indboet. Og det er ikke sjovt, at gå med waders i stuen.

Med en sluse kan man slappe af, selv når der kommer stormflodsvarsel. Slusen er en slags forsikring, som dækker endnu bedre end stormflodsordningen. Slusen dækker nemlig hver gang og der er ingen selvrisiko, som måske spolerer ferieplanerne.

Slusen er det sikre valg.